Præsentation af husejeren i Det Ufaglige Hus.
- og mine mål!
Jeg hedder Flemming Djernæs, er 50 år og kommer fra Sønderborg.
Jeg har en baggrund som politimand gennem mere end 21 år.
I 2002 fik jeg chancen for at afprøve mig selv i en helt anden sammenhæng, hvor jeg kunne forene min fritidsaktivitet med selve arbejdet. Jeg sagde derfor mit arbejde op i politiet og blev ansat som salgskonsulent i en større eksportvirksomhed i Aabenraa.
Jeg læste Merkonom og arbejdede 7½ på ovennævnte arbejdsplads, indtil jeg pr. 1/1 2010 for første gang oplevede at blive afskediget, som en direkte følge af finanskrisen. Jeg havde da været uafbrudt på arbejdsmarkedet i 33 år.
Ovennævnte tegner vel næppe billedet af en rebel, men jeg vedstår mine stærke principper om at kæmpe for ret og rimelighed, og i sagen mod Det Faglige Hus med fratagelse af min ret til dagpenge, er der sket så mange brud på love og bestemmelser, samt krænkelser af helt almindelige retsprincipper, at jeg må tage kampen op med overmagten, Det Faglige Hus.
På under 1 time blev Det Faglige Hus forvandlet til Det ufaglige Hus for mig.
Læs afsnittet ”Sagen kort” hvor sagen præsenteres.
Hvad er mine mål?
- Udbrede kendskabet til Det Faglige Hus´ arbejdsmetoder og dømmekraft.
- Ændre kravene til jobsøgning
- Sikre en ledigs retssikkerhed
Omtalen af min sag i medierne er god nok nu, men INTET værd, hvis der ikke sker andet! Nu må det snart være slut med den slag "underholdende" historier.
Jeg agter med hjælp fra dette site og medierne, at lægge alt det pres på politikerne, som jeg formår, indtil reglerne og forholdene er ændret.